Ingen større stjerne trådte frem under 1969 Soul Explosion end Johnnie Taylor. Han voksede op på den anden side af Mississippi-floden fra Memphis i West Memphis, Arkansas. Taylor startede sin karriere som en velkendt gospelsanger; han erstattede Sam Cooke to gange i sin tidlige karriere, først i The Highway Q.C.'s og derefter i The Soul Stirrers. Taylor blev til sidst signeret til Cookes pladeselskab, da sidstnævnte brød igennem som en verdslig stjerne, men hans karriere blev sat i limbo, da Cooke blev skudt i 1964. Han flyttede til Memphis i 1966 og blev hurtigt signeret af Stax Records, hvor han blev parret med Hayes-Porter skrive duoen. Taylors største hit — og måske hans kendemærke — kom i 1968 med “Who’s Making Love,” en sang skrevet af et andet Stax-skriverhold, som blev vigtige i selskabets anden halvdel: We Three, trioen bestående af Homer Banks, Bettye Crutcher og Raymond Jackson.
I 1968 og ’69 blev “Who’s Making Love” den bedst sælgende Stax-single nogensinde og knuste salgstal for alt, hvad der kom før. Det var en løbsk nr. 1 hit på R&B-hitlisterne og nåede endda nr. 5 på pop-hitlisterne, en kæmpe bedrift i betragtning af al den anden klassiske musik, der udkom på det tidspunkt. Taylor blev omdrejningspunktet for Stax; han var en kommerciel selvfølge og selskabets mest rentable stjerne fra stort set 1968, indtil det lukkede.
Vi valgte Raw Blues som Taylor-albummet, der er fremhævet i vores boks sæt; her er seks flere albums for dig at opdage af crooneren.
Taylors Stax-debut er et album, der søger; de prøver ham af i forskellige moduser. Ballader, brøl, soul-singler, der lyder som replikaer af det bedste fra Stax-fabrikken. På hans næste album ville han være en superstjerne, så dette album er som hans sidste album i kokonen, før han sprang ud.
Den guddommelige, megalitten, albummet som ingen pladesamling er komplet uden. Historien om Johnnie Taylors opgang er også historien om We Three skriveholdet — Homer Banks, Bettye Crutcher og Raymond Jackson — da de fandt ud af de voksne fortællinger om huslige og romantiske stridigheder, der gjorde Taylor-album så fængslende og fik hans optrædener til at skinne. Dette album er dem, der knækkede koden, der gjorde ham til en bankbar performer og påvirkede hvert album, der kommer efter dette.
Flere We Three-klassikere, flere vokalpræstationer, der lyder som om Johnnie er blevet fanget i seng med sin elskerinde og synger sig ud af det. At han startede som gospelsanger er altid sjovt, men især på albums som dette.
Dette er sandsynligvis, sammen med Raw Blues, det mest crate-digging album i Taylors katalog, et album med orkesterballader, der af en eller anden grund er pakket ind i et rumtema. Men albummet er specielt for dets frodige instrumentation, som endnu ikke var blevet standard hos Stax, og Taylor udfører nogle af sine bedste prædikener imellem sangene på dette album.
Perfekt titel-pun, perfekt cover og mindst en perfekt sang om at undgå skilsmisse, fordi det er dyrt (“Cheaper to Keep Her”), dette er Taylor i kongemodus, der styrer komfortabelt i højden med meget lidt turbulens. Han opfinder også stort set silkebedklædt stille-storm-R&B med dette, for sjov.
Udover at skulle eje dette for den sjove titel, indeholder det Taylors største hit: “Disco Lady,” den første nr. 1 pop-sang, der har ordet “disco” i titlen. Denne sang og album inspirerede stort set hver eneste soul singer til at prøve disco i det mindste på et album, men Taylor kom der først og gjorde det bedst.
Andrew Winistorfer is Senior Director of Music and Editorial at Vinyl Me, Please, and a writer and editor of their books, 100 Albums You Need in Your Collection and The Best Record Stores in the United States. He’s written Listening Notes for more than 30 VMP releases, co-produced multiple VMP Anthologies, and executive produced the VMP Anthologies The Story of Vanguard, The Story of Willie Nelson, Miles Davis: The Electric Years and The Story of Waylon Jennings. He lives in Saint Paul, Minnesota.