Referral code for up to $80 off applied at checkout

The 10 Best '00s Pop Punk Albums to Own on Vinyl

En introduktion til de definerende plader i Pop Punk-genren

On March 15, 2017

With roots dating back to the mid-1970s, pop punk has cracked its own mold as a rock subgenre between catchy lyrics, energized breakdowns and upbeat chord progressions. However, during the 00s, the genre entered the mainstream with music videos on MTV, rankings on the Billboard Hot 100 Chart and even photo shoots for major magazines.

This decade birthed some acts that now define the genre. Over the years mentioned, we can also compare the different sounds between traditional rock beats, such as adding electro-pop synthesizers and utilizing powerful breakdowns. There’s also a more literary component compared to punk lyrics, which makes pop-punk similar to emo, but not quite. With these introductory hit records, we can understand how prominent bands like Brand New, Fall Out Boy and Panic At the Disco have developed and evolved since.

The records below provide a quick introduction, but not at all an exhaustive list, to what pop punk sounded like at the turn of the millennium.

Say Anything - ...Is a Real Boy

Det er svært at tro, at ...Is a Real Boy udelukkende var et enmandsprojekt, men det er sandt. Vokalist Max Bemis orkestrerede fuldt ud de instrumentale baggrunde og sangvokalprogresser. Det er ingen tilfældighed, at han bogstaveligt talt droppede ud af college for at indspille det. På trods af udgivelsen af albummet i 2004 blev dets to store singler, “Alive With the Glory of Love” og “Wow, I Can Get Sexual Too,” først udgivet på radio i 2007. Selvom der var forsinkelse, gjorde Say Anything sig hurtigt kendt inden for genren med dette album.

Paramore - Riot!

Paramore var allerede på scenen under Pete Wentz’s Fueled By Ramen roster, da Riot! blev udgivet. Men det var det klassiske hit “Misery Business”, der gjorde bandet til et husholdningsnavn. Vokalist Hayley Williams forklarer, at titlen på albummet stammer fra det brede spektrum af følelsesudbrud, bandet oplevede kollektivt under skriveprocessen. Som et resultat har hvert track et spark med en anden tone. “Misery Business” tacklede jalousi gennem en mean-girl-from-high-school arketype. “Hallelujah” prædiker lykke og ønsket om desperat at holde fast i det. “Crushcrushcrush” handler om to personer, der ønsker mere for hinanden, men gør intet ved det. “That’s What You Get” undersøger følelsen af at handle på sine følelser for hurtigt eller ofte.

Motion City Soundtrack - Commit To This Memory

I modsætning til den nuværende politiske klima, kom “Let’s Get Fucked Up and Die” ud i 2005, ikke 2016. Nummeret handler om frontmand Justin Pierre’s alkoholafhængighed, som Noisey rapporterede, førte til, at han deltog i AA-møder under skriveprocessen, men det er ikke det eneste track om mental sundhed. Bandets signaturhit, musikvideoen til “Everything Is Alright”, følger Pierre gennem en terapi-session – at sidde i venteværelset, ligge på sofaen i sin terapeut’s kontor, diskutere medicinering. Teksterne, “I'm sick of the things I do when I'm nervous/Like cleaning the oven or checking my tires/Or counting the number of tiles in the ceiling..,” genfortæller symptomer på obsessiv-kompulsiv lidelse.

Jimmy Eat World - Bleed American

Sammenlignet med tidligere udgivelser udtrykker bandets fjerde album langt mere grunge og punk tekster. Deres definitive hit “The Middle” er opmuntrende og inspirerende: “Don't write yourself off yet / It's only in your head you feel left out or looked down on.” Det er fordi bandet blev droppet af Capitol Records og genindsat på et mindre label. Desuden bidrog det post-9/11 kulturelle klima til at revidere albummets oprindelige navn fra Bleed American til en selvtituleret Jimmy Eat World. Desuden blev sangen “Bleed American” ændret til “Salt Sweat Sugar.”

The Wonder Years - Suburbia, I’ve Given You All and I’ve Got Nothing

Bandets tredje fuldlængde album introducerede frontmand Dan “Soupy” Campbell’s indre lyriker. Baseret på Allen Ginsberg’s “America,” forestiller Soupy sig selv som en moderne version af Beatnik-digteren i “I’ve Give You All” og “And Now I’m Nothing,” skiftende fra blød akustisk til gritty breakdowns. Sammenlignet med Upsides tilføjer prosaen især et nyt følelseslag, vi ikke havde set før. Men mange pop punk fans kender udgivelsen fra sine følelsesmæssigt-katartiske headbangers “Woke Up Older,” “Came Out Swinging,” “Local Man Ruins Everything” og “Don’t Let Me Cave In.”

Fall Out Boy - From Under the Cork Tree

Fall Out Boy’s anden udgivelse indeholder sange skrevet udelukkende af bassist Pete Wentz, herunder “Sugar We’re Goin’ Down” og “Dance, Dance.” Dette er ikke helt tilfældigt. For Wentz var albummet et tegn på forsoning. Mens han indspillede Under the Cork Tree, tog Wentz en pludselig, men nødvendig pause. Han sank ned i en dyb depression og angst fra et alvorligt brud, og forsøgte til sidst selvmord. Han sprang hurtigt tilbage og vendte tilbage, men vi kan høre hans smerte. I “Nobody Puts Baby in a Corner,” summer vokalist Patrick Stump, “Drink down that gin and kerosene / And come spit on bridges with me just to keep us warm / Then light a match to leave me be.” I “XO,” reciterer sangeren “Love never wanted me, but I took it anyway / Put your ear to the speaker and choose love or sympathy / But never both, love never wanted me.”

Panic! At the Disco - A Fever You Can’t Sweat Out

Dengang de stadig brugte et udråbstegn, kendte mange af os Panic! At the Disco fra deres online demos, især på MySpace. Det var sådan, de fik opmærksomhed fra Pete Wentz, som senere signede dem til sit pladeselskab. Debut albummet opdeles i to forskellige dele, adskilt af et processions-nummer “Intermission.” Den første del fremhæver elektro-emo, danseinfunderede synthmelodier som hørt i “Time to Dance” og “Lying Is Most Fun a Girl Can Have Without Taking Her Clothes Off.” Den anden introducerer mere traditionel instrumentation med orgeler og harmonikaer som hørt i “But It’s Better If You Do” og den chart-toppende “I Write Sins, Not Tragedies.”

Taking Back Sunday - Tell All Your Friends

Taking Back Sunday’s historie starter længe før deres debut udgivelse, fordi Jesse Lacey oprindeligt dannede bandet i 1999. Efter at guitarist John Nolan hookede op med Lacey’s kæreste, forlod Lacey for at danne Brand New. Dette førte til Nolans rekruttering af Adam Lazzara, hvilket fødte en langvarig rivalisering mellem frontmændene. Efter at have turneret med Lazzara i et par måneder, skrev bandet og indspillede en fem-sang demo i en lejet lejlighed. Senere samme år rekrutterede Victory Records dem til at indspille Tell All Your Friends.

Fans jubler over klassikere som “You’re So Last Summer” og “Cute Without the ‘E’ (Cut From the Team).“ Bemærkelsesværdigt i “There’s No ‘I’ in Team” lyder som “Take the time to talk about it / Think a lot and live without it / Don't believe me when I tell you / It's something unforgivable“ et stab til Nolans tidligere betydelige anden. Selvfølgelig var Lazzara aldrig direkte involveret i kontroversen, men det betyder ikke, at han ikke var villig til at hælde brændstof på ilden.

Brand New - Your Favorite Weapon

Hver Brand New fan kan indrømme, at Your Favorite Weapon er nøglen til at forstå bandets musikalske udvikling og evolution. Det power-chord-tunge debut album kickstarter Brand New’s energi som spontan og energisk. Inspireret af hans rivalisering med TBS’s Nolan, diskuterer “Seventy Times Seven” en falmet venskab uden at censurere de hårde følelser. Udgivelsens eneste single, “Jude Law and a Semester Abroad” handler om en eks-kæreste, der fik frontmanden ind i “Jude Law and that whole English thing.”

Blink-182 - Blink-182

Enema of the State blev ikke inkluderet på denne liste, da det blev udgivet i 1999. Men pladen hjalp med at bane vejen for det kommende årti. Efter Enema of the State, solidificerede deres selvtitulerede album fra 2003 yderligere deres indflydelse på pop punk. Den 80er-inspirerede “Always” anvendte new-wave synthesizere med fire forskellige basser spillet samtidigt. Interessant nok brugte Blink-182 også en eksperimenterende sangskrivningsstrategi for deres selvtitulerede værk. Guitarist Tom DeLonge og vokalist/bassist Mark Hoppus skrev separate vers til samme sang uafhængigt og bragte dem så sammen. De brugte denne teknik på det klassiske sad-boy ballade “I Miss You,” pakket med referencer til Tim Burton’s klassiske animerede film, The Nightmare Before Christmas. Duoen skrev også “Feeling This” i to forskellige rum, men endte (selvfølgelig) stadig med at skrive en sang om sex.

SHARE THIS ARTICLE email icon
Profile Picture of Danielle Corcione
Danielle Corcione

Danielle Corcione is a freelance writer. To learn more about their work, visit their website and follow them on Twitter.

Join the Club!

Join Now, Starting at $36
Indkøbskurv

Din kurv er i øjeblikket tom.

Fortsæt med at søge
Similar Records
Other Customers Bought

Gratis fragt for medlemmer Icon Gratis fragt for medlemmer
Sikker og tryg betaling Icon Sikker og tryg betaling
International transport Icon International transport
Kvalitetsgaranti Icon Kvalitetsgaranti