Ensomhed er en praksis, og ligesom The Lemon of Pink, er det en disciplin, der ikke straks giver håndgribelige resultater. Emily Dickinson, skytshelgen for 'jeg bliver bare her i aften', brugte ensomhed som en overlevelsesmetode, hvor 'sjælen indrømmede overfor sig selv' ville tillade en 'endelig uendelighed'. Moderne tiders udsendelser fra vores ensomhedsmomenter er normalt ikke digte af Dickinson eller Whitman eller Rilke, snarere er de appel til hvem som helst, der vil lytte. Trangen til at tweete om, hvordan min yogalærer spillede omkring tre Smiths-sange under Shavasana, er overvældende. Rækken af likes på en selfie fra min vandretur gør næsten flåtbiddet værd. Vores indsats er derfor ikke at være alene, men at lade andre vide, at vi var alene. Dette bryder ensomhedens karakter. At transmittere et ensomhedsøjeblik er at plette den asketiske sjæl. Men at lade det bore sig ind og forblive privat kan tillade dig at lære og aflære de lektioner, som kun dikteres af én selv.--Jeremy D. Larson
Ny til bandet og albummet? Vi har dig dækket.
The Books spillede en plade sammen på deres første aften sammen, og den var af denne kunstner.
Hvordan kan man forstå et album som The Lemon of Pink? Der er kun ét klart svar: The Books’ Book Club Læseliste.
Eksklusiv 15% rabat til lærere, studerende, militærmedlemmer, sundhedsprofessionelle & førstehjælpere - Bliv verificeret!