I midten af 60'erne havde "Beatlemania" og den britiske invasion taget verden med storm. Mens denne kombination af pop og rock styrede luftbølgerne og stjal ungdommens hjerter, blev der formet en interessant gensidighed i Europa, specifikt i Frankrig: en lyrisk drevet stil af beatmusik med boblende charme og uskyldig selvsikkerhed, samt hjertelige ballader med engleagtige ekkoer, der giver kuldegysninger ved første lytning.
Denne genre kaldes Yé-Yé, et udtryk inspireret af frasen “Yeah! Yeah!”, der ofte blev råbt i tidens rock 'n' roll musik. Genren blev overvejende ledet af unge kvindelige sangere, eller “chanteuses,” som den dag i dag forbliver populære figurer inden for musik og mode. Disse kunstnere er blevet grundpiller i moderne musik og har inspireret utallige grupper, hvilket bringer os til i dag.
Mange moderne kunstnere udvider disse klassiske lyde og skaber noget helt nyt, men lige så vidunderligt. At finde et initialt udgangspunkt inden for en hvilken som helst musikform kan dog være svært, for ikke at nævne musik fra et andet land og ikke på dit modersmål. Men frygt ikke! Denne samling af albummet dækker størstedelen af den essentielle musik, der kommer fra Frankrig, både gammel og ny, som enhver ny lytter bør høre og i sidste ende eje.
Bland de klassiske chanteuser har Françoise Hardy forblevet i frontlinjen siden sin debut i 1962. Hendes tilstedeværelse og dragende vokal præger hvorfor hun var en ledende figur i Yé-Yé bevægelsen. Disse kvaliteter, der gjorde hende til en ikon, præsenteres fejlfrit på denne meget album. Blandt hendes utallige udgivelser, som alle er fantastiske, skiller denne sig ud blandt nye lyttere og langvarige fans. Mye af albummet dækker temaerne kærlighed, tab og nedtrykthed med en unik melankoli, selvom nogle sange har et optimistisk præg. Sange som “Il n'y a pas d'amour heureux” lyder som eteriske vuggesange, men med yderligere dissektion og oversættelse finder man deres fortvivlede poetiske natur. Gennem hele pladen bærer frodig instrumentation leveret af skrøbelige pianoer, guitarer og orkester strygere, som understøtter Hardys sarte stemme som en himmelsk kor af puttes. Denne musik er ren følelse, med en stor sorg, der hænger over hvert ord, og alligevel efterlader dig med en varm følelse indeni.
Matt Haslett er musiker, pladesamler og freelance-skribent bosat i Philadelphia. Han er lige nu besat af Stereolab, CAN og Ariel Pink.
Eksklusiv 15% rabat til lærere, studerende, militærmedlemmer, sundhedsprofessionelle & førstehjælpere - Bliv verificeret!