||Køb LP her||
Så du kender vores marts '14 VMP artist Courtney Barnett? Selvfølgelig gør du det, det spørgsmål var lidt skrevet i en sjov tone, som måske ikke er kommet godt igennem internettet. Under alle omstændigheder har hun et pladeselskab kaldet Milk Records tilbage i Australien, og på det selskab er der en ung mand ved navn Fraser A. Gorman, som sandsynligvis ikke blev født, men magisk transporteret fra en klub i East Village i slutningen af 70'erne til Australien, meget til overraskelse for hans mor og naboer. Nå, dette er hans andet album, og folkene fra Milk beskriver lyden som, "...mættet med Americana, men denne gang er det et sted mellem Transformer-æraens Lou og den glade leg af tidlige Big Star." Det var nok til os at trykke på "Go" - hvis det ikke er nok for dig, så lyt via NME, der streamer det nedenfor.
Stream via NME
De første to toner på den svenske hardcore bands længe ventede (man antager sandsynligvis, at det ikke ville ske, siden de har været brudt op to gange i mellemtiden) opfølger til 1998 klassikeren, Shape of Punk to Come (hvis du ikke har hørt denne, så stop hvad du laver lige nu, og gå her, så kom tilbage når du har skiftet dit undertøj)... vent, hvor var vi? Oh ja, de første to toner af dette album får dig til at indse, at de store bands besidder noget, som tidens gang aldrig helt kan udslukke, "have it" faktoren, som pladeledere betaler mange penge til unge A&R-folk for at finde, men som sjældent giver resultater. Hvis vi skal være 100% ærlige, så er dette ikke lige så godt som Shape of Punk to Come, men det er ligesom at sige, at dit maleri ikke er helt så godt som van Gogh's 'The Starry Night'... det er ikke en skuffelse så meget som det er en anerkendelse af, at luften oppe på Olympens bjerg er tynd. Dette album er virkelig godt, og det kommer til at spinne på vores
kontor pladespiller meget i de kommende måneder... fordi det er Refused... det er Refused, og de har det.
Stream via Pandora
||Køb LP||
"Før vi går videre, de selvbeskrevne "Blargh" Ugly-Poppers er ungdommelige i ånden. Deres billeder viser en gruppe unge bostonianere med en dyb forbindelse til huskatte og pizza middage. Humorsans? Ja, vi taler om pissede toiletter, afslappede lort-referencer og et trolling-billede af John Travolta fra cirka 1978. Nogle gange tager de nap på siderne af bunkevis af toiletpapir. Når man er i Illinois, gør som de....?
Men de billeder, vi har gennemgået, repræsenterer også meget mere end nogle grinebideriske tricksters. Det er tre fyre, der begiver sig ud på en lang rejse med varevognbrud og de små luksusgenstande, de holder tæt på hjertet på vejen. Ah, de Georgia ferskner.
Numrene fra deres debutalbum, Dying, understøtter fuldt ud denne idé. Albummet gør det klart, at deres musikalske tone allerede har overgået deres modenhedsniveau. Med numre af varierende temperament komplementerer de bluesy basslinjer det store udvalg af afdæmpede, men raspede vokaler og skaber et grungy underground-album, som deres by burde være stolt af." - Derek Scancarelli, Noisey
Stream via Noisey Music
Exclusive 15% Off for Teachers, Students, Military members, Healthcare professionals & First Responders - Get Verified!