DJ Koze's sjove spejlværk

VMP: Det har været noget tid siden, du har udgivet en original LP. Hvad tror du, der tog så lang tid at gå fra Amygdala til dette?

DJ Koze: Øh...Ligesom, depression [griner].

Jeg ved det ikke. Jeg er ikke den hurtigste arbejder. Det tager tid for mig at være tilfreds med resultatet. Jeg er virkelig kræsen og streng. Desuden tager det virkelig på mig at turnere. Der er ikke meget plads til kreativitet og produktion. Jeg kan enten gøre det ene eller det andet.

Har du brug for at være i et bestemt rum eller have et klart hoved for at arbejde på din musik?

Ja. I disse dage har ingen et klart hoved. Fra alle sider er der pres hver dag. At skabe de perfekte forhold er svært i dag. Du bliver stresset, og tiden går hurtigere.

Var denne nye plade katartisk for at arbejde igennem nogle af disse problemer?

Nå, depression var en joke. Men alt tager tid. Jeg har et pladeselskab at tage mig af, DJ-turné og en familie at tænke på. Det føles ikke for langt imellem pladerne. Jeg mener også, at man ikke behøver at præsentere et nyt album hver to år. Jeg kan godt lide at tage min tid og komme op med noget, ikke nødvendigvis hvert år.

Der er mange unikke stemmer, du samarbejder med på denne plade. Var det svært at inkorporere alle disse lyde i ét sammenhængende album?

Jeg tænker ikke så meget på konceptet i begyndelsen. Jeg prøver bare at lave noget, der bevæger mig—hvilket ikke er så nemt.Jeg prøver at afslutte hver sang for sig. Selvfølgelig, selvom jeg prøver ikke at kopiere formlen—selvom jeg har en unik lyd—så lyder det alligevel, fordi det er fra mig og min verden, som mig. Jeg har nogle problemer med at fremkalde disse stemninger og gæsterne, fordi hvis du sætter det i den forkerte rækkefølge, giver det ikke mening. Det var svært for mig at kombinere disse ting på en måde, så du kunne følge med, og at det ville give mening. Hvis det var i en anden rækkefølge, ville det ikke give mening. Det ville være forvirrende. Det er en virkelig intens finjustering af atmosfære og vokaler. Især Speech fra Arrested Development, hans nummer er en af de første rigtige, konkrete vokaler på albummet. Det var svært at involvere det og finde det perfekte sted for det. Det var virkelig tricky.

Hvordan ved du, hvornår rækkefølgen er klar?

Jeg prøver at lytte til det i forskellige kombinationer med forskellige stemninger. Beruset om morgenen, beruset om natten, beruset om dagen [griner]. Jeg tager noter og finder ud af, hvad der fungerer godt sammen i hver tilstand. Jeg prøver at notere, hvornår energien svinger. I slutningen er det lidt...Jeg ved det ikke. Jeg gætte, jeg ved, hvordan det fungerer, fra at lære, hvad der ikke fungerer. Og den eneste trøst i slutningen er, at det er den eneste, der fungerer. Jeg vidste for eksempel, at den første sang skulle være “Club [der Ewigkeiten,” og den sidste ville være “Drone me Up Flashy” med Sophia Kennedy. Jeg vidste rammen for alt. På en eller anden måde følte jeg, at dette var et godt sted at starte og en god stemning at slutte af. Mellem disse poler forsøgte jeg at sætte det hele sammen. Det var kun for mine meget underlige specifikationer; jeg er ikke sikker på, om dette er den måde, det lyder på for alle andre.

Du nævnte, at da du først begyndte at arbejde på dette, var der ikke et koncept eller en rød tråd. Er der et tidspunkt, hvor du ved, at der er en samlende faktor for alle de sange, du arbejder på?

Jeg indser altid, at det vil blive et album for sent. Udover dette album, har jeg nok produceret ti andre sange. Jeg vil sikre mig, at det er godt og stærkt. Min ven Marcus [Fink] fra Pampa Records siger, 'Nej, nej nej...Du har alt for meget.' Så jeg går tilbage og prøver at fokusere på de sange, jeg allerede har færdiggjort. Jeg bliver virkelig usikker som kunstner over for, om noget er godt eller dårligt, hvis jeg er i en kokon og ikke har feedback. Hver person har en anden mening, så det er ikke let at bedømme, hvad du gør.

Var du nervøs for at få dette album ud i verden, fordi der havde været så lang tid mellem udgivelser?

Ja, jeg kan sige det. Men jeg har ikke nogen valgmuligheder. Jeg kan ikke gøre noget bedre. Jeg har gjort mit bedste. Jeg har ikke nogen indflydelse på, hvordan albummet bliver opfattet. Du kan bare gøre dit bedste og håbe, det lyder, som du gerne vil have det til at lyde. Så er det gjort, og jeg tænker allerede på ny musik.

Fordi du arbejder frit og generelt uden grænser, pålægger du nogen begrænsninger i din sangskrivningsproces?

Måske prøver jeg at holde en farve i det, og det er stadig en overvældende og forvirrende blanding af genrer og musik. Jeg prøver at lave en slags organisk lyd, men jeg har allerede for mange konstruktioner. Så når jeg starter, ved jeg aldrig rigtig, hvor det vil gå. Jeg prøver at kopiere noget, jeg kan lide. Jeg hører en Dr. Dre beat, og så tænker jeg, 'Åh, jeg vil lave en Dr. Dre beat.' Og så tænker jeg, det er en virkelig dårlig kopiering, og jeg ødelægger tingene ved at randomisere det. Så, ud af ingenting, er det et techno nummer. Hvis jeg vil have noget, får jeg ikke realiseret det. Hvis jeg giver slip og overgiver mig, kan der ske noget. Dette sker hele tiden. Men det behøver ikke! Det er lige så ofte, jeg giver slip, og der sker ikke noget!

Kan du beskrive, hvordan din samarbejdsproces er? Rækker du ud til musikere, efter du har skrevet sange? Eller beslutter du, at du vil arbejde med en musiker, og de hjælper med at forme sangen?

Det er super inspirerende for mig. Det er som et manuskript til biografen, ligesom, 'Ah! Dette er en perfekt rolle for Christoph Waltz.' Så skriver Tarantino dialogen og historien for ham. Det er det samme for mig, når jeg arbejder. Ligesom, 'Dette kunne være en god sang for Róisín [Murphy].' Vi er i kontakt, og det vil inspirere mig. Jeg vil høre hendes stemme, og jeg efterlader plads til hende at arbejde. Jeg ved, hvad hendes musikhistorie er—det inspirerer mig. Selv hvis disse kunstnere ikke synger på det, er det stadig rart at have en vision. Det er bedre end et tomt stykke papir.

For mindst et halvt dusin af disse sange var Damon Albarn i mine tanker. Men det er endnu ikke lykkedes, at han synger på en af mine sange. Måske i fremtiden.

Hvordan er det at drive et pladeselskab som Pampa Records, og hvordan adskiller det sig fra at være en kunstner på det pladeselskab?

Jeg er glad for, at jeg arbejder med Marcus. Han har øje for logikken, det finansielle, strukturen, forretningen og distributions-/produktionssiden af pladeselskabet. Jeg er mere af en A&R fyr blandt mine venner, der prøver at finde noget musik. Vi har ikke en striks forretningsplan, vi skal opfylde. Hvis god musik når os—hvilket ikke sker så ofte, fordi vi er meget kræsen, og vi kan lide at have en skarp profil—vil vi udgive det. Jeg kan godt lide at arbejde med mine venner og kombinere musik, arbejde med dem i samarbejde. Pladeselskabet er også en kunstnerisk ting. Det er som at have en vision for noget.

Er der en filosofi for pladeselskabet ud over at udgive virkelig god musik?

Det er en stærk filosofi! At holde sig til vores personlige smag, som er underlig og virkelig speciel, er vigtigt. Men der er heller ikke nogen markedsplan. Vi startede et andet pladeselskab kaldet Hart & Tief for techno musik. Det giver lidt mere frihed for kunstnere til at eksperimentere. Hvis der sker noget i studiet, der er for hårdt eller monotont, har vi bygget denne platform for dem, hvor de har lavet denne svære musik at fordøje, og de ikke ønsker at udgive det under deres navn. Så dette er til mindre tricks, som vi finder, nye kanaler for kreativitet for kunstnere. Vi har ikke en større filosofi end det. Nå, måske er det dette: Vi ønsker ikke at forurene verden med mere musik, der kun er middelmådig. Vi vil kun være en tilføjelse, tilføje noget, der ikke er der. Jeg synes, det er rigtig specielt. Men jeg tror, at hvert pladeselskab er sådan [griner].

Hvad håber du, at dine fans tager med fra tilbagekomsten af DJ Koze?

Jeg ville grine, hvis det satte sig fast hos dem i lang tid i forskellige situationer: alene, med andre mennesker, udenfor eller indenfor. Jeg prøver at præsentere en lille verden, der giver mening for mig. Jeg ved, det ikke er så let at tilpasse sig, men hvis du tilpasser dig og er god ved det, håber jeg, det vil være din ven i et stykke tid. Indtil næste plade kommer.

Tror du, at den næste vil komme hurtigere?

Øh... Jeg ved det ikke. Jeg ved det ikke. Jeg håber, du fik nogle svar, du kan bruge!