I et musiklandskab domineret af digital produktion og flygtige trends driver ønsket om autenticitet ofte kunstnere tilbage til deres rødder. Natalie Bergman, den tidligere halve del af bror-søster duoen Wild Belle, illustrerer denne rejse gennem sit kommende andet soloalbum, My Home Is Not in This World—et projekt der afspejler hendes længsel efter en simplere, mere håndgribelig eksistens. Bemærkelsesværdigt, hendes udforskning er understreget af hendes personlige oplevelser med tab og moderskab, hvilket giver pladen en rørende dybde, der udfordrer de konventionelle fortællinger om moderne musik.
Planlagt til udgivelse den 18. juli 2024 markerer albummet en betydelig udvikling fra hendes tidligere arbejde, der blander elementer af gospel soul, country-western og rock 'n' roll, alt sammen skabt med varmen fra analoge indspilningsteknikker. Denne artikel dykker ned i den kreative proces bag albummet, dets musikalske påvirkninger og de bredere implikationer af Bergmans kunstneriske valg.
Bergmans nye album blev produceret i samarbejde med hendes bror, Elliot Bergman, kendt for sit arbejde som en del af bandet Wild Belle. Deres familiære bånd oversættes til en unik synergi, der giver mulighed for en kreativ proces præget af forståelse og delt historie. At anvende analog-to-bånd indspilningsmetoder afspejler et bevidst valg om at bevæge sig væk fra rent digitale lydbilleder, en følelse, der er udtrykt rammende med Bergmans egne ord:
“Titlen er en anerkendelse af min længsel efter dette sted derovre. Det repræsenterer mit ønske om ikke at være en del af, hvad der foregår digitalt. Jeg prøvede at være antitesen til meget moderne musik” (Bergman, 2024).
Denne omfavnelse af analoge teknikker tjener ikke kun til at fremkalde nostalgi, men sigter også mod at skabe en forbindelse til lyttere, der længes efter noget, der går ud over den pristene men steril produktion, der ofte findes i nutidig musik.
Albummets lydbillede er et væv af forskellige påvirkninger, der afspejler Bergmans eklektiske musiksmag. Det inkorporerer elementer karakteristiske for forskellige genrer, således:
Gospel rødder: Albummets understrøm er beriget med gospeltraditioner, ofte karakteriseret ved sin følelsesmæssige ildhu og sjælefulde levering. Dette kan tydeligt følelsesligt aflæses i numre, der dykker ind i temaer om refleksion, kærlighed og tab.
Country-Western hjertesorger: Deres blanding læner sig ofte ind i de fortællende aspekter af countrymusik, der forvandler personlige narrativer til universelle hymner om hjertesorg.
Rock 'n' Roll grit: Den rå energi og passion fra rock 'n' roll, infunderet med en moderne sans, bringer en smitsom autenticitet til samlingen.
Albummets fortælling indledes med lead singlen, "Gunslinger," som er en ode til romantisk længsel fortalt gennem linsen af en western fortælling. Sangen fanger en følelsesladet erindring om et tidligere forhold, understøttet af Bergmans røgfyldte vokaler, som tiltrækker lytterne ind i et medrivende væv af ureciprocert kærlighed. Sangens omkvæd synger rammende:
"Du kunne tage mig ned med dit smil."
Den medfølgende musikvideo afspejler denne vintage æstetik med en legende fortolkning, hvor Bergman og dansere forfølger musikeren Ian Svenonius i en storyline, der minder om klassiske westerns. Den kunstneriske retning, dygtigt håndteret af Andreas Ekelund, komplimenterer sangens temaer og resonnerer dybt med sit publikum.
Bergmans rejse i musikbranchen har været præget af en række dybe forandringer. Oprindeligt kendt for sit arbejde sammen med sin bror i Wild Belle, producerede duoen flere albums, der opnåede kritisk anerkendelse og kommerciel succes. Men da presset fra musikbranchen voksede, fandt Bergman sig selv i kampen med personligt tab—specifikt den uventede død af hendes far og stedmor—hvilket førte til en transformativ fase i hendes kunstneriske udtryk.
Hendes første soloalbum, Mercy, udgivet i 2021, adresserede disse tab ærligt og søgte at artikulere hendes sorg og helingsproces. Den nylige tilføjelse af moderskab—Bergman fik sin søn i 2024—har yderligere beriget hendes kreative fortælling, med My Home Is Not in This World afspejlende et modnet perspektiv på livet, kærligheden og at finde sin plads i en stadig mere fragmenteret verden.
Bergmans arbejde resonerer med mange kunstnere, der navigerer spændingerne mellem personlig autenticitet og de kommercielle krav fra musikbranchen. I en æra, hvor digital streaming ofte prioriterer singler fremfor hele albums, er Bergmans forpligtelse til at skabe et sammenhængende værk både prisverdig og nødvendig.
For at værdsætte Bergmans tilbagevenden til analog indspilning, er det essentielt at anerkende den historiske værdi af denne kunstform. Analog optagelser, som indfanger lydvibrationer direkte på fysiske medier, står i skarp kontrast til nogle gange overbehandlede resultater af digitale ækvivalenter. Denne metode opmuntrer til en råhed og varme, som digital produktion ofte mangler. Betydningsfulde kunstnere—from The Beatles til nyere projekter af Jack White—har længe støttet den analoge tilgang som en metode til at dyrke autenticitet i musikken.
Efterhånden som musikforbrug skifter mod on-demand streamingtjenester, har fokuset på singler ofte sidelagt den narrative dybde, der findes i albums. Bergmans bestræbelse på at skabe et album, der engagerer lytterne på flere niveauer, udfordrer status quo og genbekræfter vigtigheden af immersiv fortælling i musik.
I samarbejde med sin musik understreger Bergman rollen af visuel storytelling, som er blevet stadig vigtigere i at dyrke kunstneridentitet i den digitale tidsalder. "Gunslinger" videoen står som et vidnesbyrd om hendes forståelse af denne dualitet, der forbedrer sangens fortælling, mens den også trækker seerne ind i den verden, hun skaber.
Som Bergman nærmer sig udgivelsen af My Home Is Not in This World, inviterer hun lytterne ind i et intimt rum, hvor personlige oplevelser deles, resonnerende med universelle følelser af kærlighed, tab og søgen efter tilhørsforhold. Dette album står som både en personlig fortælling og en bredere meditation over vores plads i verden—en stærk kommentar, der forankrer sig i autenticitet midt i en strøm af digital middelmådighed.
My Home Is Not in This World er sat til at blive udgivet den 18. juli 2024.
Albummet blev produceret af Natalie Bergmans bror, Elliot Bergman, og er indspillet ved hjælp af analog-to-bånd metoder.
Albummet udforsker temaer om længsel, kærlighed, identitet og en kritik af moderne digital musik kultur.
Lead singlen hedder "Gunslinger," der reflekterer over ureciprocert kærlighed med et vintage western motiv.
Bergmans soloværk har til hensigt at afvige fra rent digitale produktioner og prioriterer personlig fortælling, der adresserer hendes oplevelser med tab og moderskab.
Bergman ser analog indspilning som en måde at forbinde med autenticitet og varme i sin musik, i kontrast til den ofte upersonlige karakter af moderne digital produktion.